Gå til hovedområdet
Alle regionale museer i Schleswig-HolsteinAlle regionale museer i SH

Oplev historiske håndværk live

På Molfsee Frilandsmuseum har gæsterne med jævne mellemrum mulighed for opleve historiske håndværk udført i praksis. Fremvisningen foregår på bestemte tidspunkter (spørg i kassen). Flere af frilandsmuseets værksteder bruges f.eks. noget af tiden af håndværkssammenslutninger og foreninger.

Kurvemagerfamilien

Siden 70'erne har kurvemagerfamilien Sell praktiseret deres erhverv i værkstedet på Molfsee Frilandsmuseum, og er nu aktive i tredje generation. Det mesterdrevne værksted udmærker sig ved både at være traditionelt og topmoderne. Det professionelle kurvemageri er leveringsdygtigt i kvalitetsarbejde fra mesterhånd. De besøgende kan prøve kræfter med kurvefletningens spændende kunst i forskellige workshops og kurser. Ring på +49 (0)431 682390 for oplysninger om kommende kurser.

Smedjen

Museet huser også en smedje, hvis drift varetages af dr. Arne Paysen. Næsten hver dag kan man følge hans arbejde med at producere forskellige metalgenstande, fra værktøj til pyntegenstande og skræddersyede produkter til hus og have. Herudover tilbyder han smedekurser. Oplysninger om kommende kurser fås på stedet eller på tlf. +49 (0) 4347 7304942.

Pottemageriet

I pottemageriet kan gæsterne følge pottemagernes arbejde – eller måske endda selv sætte sig til rette bag drejebænken. Herudover tilbydes pottermagerkurser. Yderligere informationer fås på tlf. +49 (0) 4329 9138066 eller +49 (0) 4347 713474.

Væverne

Væversammenslutningen Webgruppe 84 indtager væveriet på Meierei-Berg de fleste onsdage og søndage. Herudover tilbydes specielle workshops. Yderligere informationer fås på tlf. +49 (0) 431 311966 eller +49 (0) 431 361786.

Ved større arrangementer præsenterer andre håndværkere ligeledes gæsterne for deres kunnen, ligesom de gerne indbyder til aktiv deltagelse – herunder drejere, tøndebindere, båndvævere og blondemagere.

Landesmuseen Schleswig-Holstein
schliessen
Rul op