Sporene efter den kolde krig

I "terrorbalance" – det må siges at være en rammende beskrivelse af den næsten fem årtier lange periode med kold krig. Uforsonligt står kommunisme og kapitalisme, øst og vest overfor hinanden i denne periode. De kaster sig ud i et kapløb, hvor det også ved de helt små ting altid handler om det hele. I baggrunden truer gigantisk store lagre med atomvåben, som kan udslette alt liv på jorden flere gange. Og dog er den atomare trussel langt hen ad vejen næsten ikke mere end en baggrundsstøj i hverdagen. I Slesvig-Holsten som i hele Forbundsrepublikken Tyskland planlægger staten imens til alvorssituationen, som i sidste ende dog heldigvis udebliver. I dag er Den Kolde Krig historie. Derfor sættes fokus i særudstillingen "I Den Kolde Krigs fodspor" på to centrale spørgsmål: Hvad er der blevet tilovers fra denne æra? Og hvordan vil vi huske den?

Den delte verden

Korea-krigen, varm linje, Pershing II: Hvad huskes af de skelsættende verdenshistoriske hændelser? Hvordan kunne Den Kolde Krig mærkes i slesvig-holstenernes hverdag? Og hvordan føltes det, når Nato-enhederne ved øvelserne pløjede gennem markerne eller lavtgående fly støjende drønede hen over den slesvig-holstenske himmel? Udstillingen begynder med tal, data og prægende hændelser fra denne tid. 

Sounden fra Den Kolde Krig – den kan placeres et eller andet sted mellem luftværnssirenernes prøvealarmer og Nenas "99 Luftballons". Allerede dengang sender medierne de passende billeder ind i stuerne: Den tyske nyhedsudsendelse "Tagesschau" berettede om Cubakrisen, Vietnam-krigen og NATO's dobbeltbeslutning, magasinet "Spiegel" om boykotten af de olympiske lege og om "Reagans neutronbombechok". På en filmstation i udstillingen kan vi lade årtiers nyhedsdækning passere revy.

Mens de unge dengang ude i køkkenet diskuterede med deres forældre om for og imod af militær vs. civil værnepligt – denne situation kan du genskabe –, gøres Den Kolde Krig samtidig til indholdet af legen inde på børneværelset: Sænke slagskibe, kampvognsslag og senere også Ego-Shootere sørger for konflikter mellem generationerne og de politiske lejre. Konflikter, som i øvrigt også går på tværs af samfundet, og i 1980erne sørger for store fredsdemonstrationer på Forbundsrepublikkens gader.

Popkulturen tager disse motiver op. Helte, skurke og spioner, jordens redning i sidste sekund – Den Kolde Krig er yderst velegnet til dramatiske fremstillinger eller genskabninger. Mens UdSSR i de amerikanske spillefilm altid vises som skurken, er pop- og rocksange tit mere skeptiske og bryder med det faste skema af godt og ondt. Et lille udvalg til at lytte og se på præsenteres også i denne udstilling med "Eve of Destruction" til "Wind of Change".

Endnu mere tydeligt bliver ubehaget, hvis man i 1960erne, 70erne og 80erne nærmer sig den tysk-tyske grænse, som dengang adskiller den slesvig-holstenske by Lübeck og amtet Herzogtum Lauenburg fra Mecklenburg-Vorpommern: Den, som bor tæt på grænsen, som vil besøge slægtninge i DDR eller vil køre til Vest-Berlin via transitstrækningen, kan tydeligt mærke "Jerntæppet". Den dag i dag er udstillingsgenstande som en grænsebom fra grænseovergangen Gudow, advarselstavler eller en russisk antipersonelmine fra "dødszonen" lige så imponerende som talende udstillingsgenstande.

Beskyttelse mod atomangrebet

De er i kældre, verdenskrigsbunkere, parkeringskældere og tunneller, fordelt over hele Vesttyskland: store offentlige beskyttelsesrum, også kaldet "atombunkere". Omkring 2000 af sådanne indretninger bygges fra 1960erne og vedligeholdes frem til slutningen af Den Kolde Krig. Også i bunkeren under slotspladsen i Kiel vil 2000 mennesker kunne finde beskyttelse i op til 14 dage i tilfælde af et militærisk angreb. I dag anvendt som parkeringskælder, er der kun få som kender til bunkerens midlertidige dobbeltliv.

I 2007 beslutter Forbundsregeringen, at dette beskyttelseskoncept ikke længere er tidssvarende. Lidt efter lidt ryddes, omdøbes, lukkes eller ombygges bunkerne siden da. Og således falmer lidt efter lidt et kapitel af Forbundsrepublikkens historie. I særudstillingen vækkes dog en del af det til live igen: Originale udstillingsgenstande fra bunkeren under slottet i Kiel og fra andre beskyttelsesrum i Slesvig-Holsten og Hamborg illustrerer i udstillingens anden del, hvordan myndighederne planlagde til alle situationer: Køjesenge, sæder, spisestel, toiletbørster og kommunikationsudstyr viser meget direkte og anskueligt, hvad der gennem årtierne blev opbevaret i bunkerne til "hvis der skulle opstå en nødsituation".

Alt andet blev kun til overvejelser og planlægninger: Hvordan ville det have været, at skulle opholde sig i to uger i bunkeren i Kiel i en nødsituation? Hvem ville have organiseret dette tvungne fællesskab af 2000 mennesker? Hvor ville de have sovet, hvad ville de have spist? Hvordan var forsyningen med vand, luft og el sikret? Men frem for alt: Hvornår ville de indelukkede kunne være vendt tilbage til jordoverfladen? Og hvad ville de have fundet der? Disse scenarier gennemspiller vi i udstillingen på fem lyttestationer. Imens kan man sætte sig ned på de originale bænke fra bunkeren og se på imponerende fotografier af rummet.

På tidsrejse i Slesvig-Holsten

Det er i dag først og fremmest massive konstruktioner i stål og beton, som stadigvæk i hundredvis kan findes i hele Slesvig-Holsten. I særudstillingens tredje del handler det om Den Kolde Krigs bygningsværker. De er i årtier blevet bygget og plejet ligeså samvittighedsfuldt som diskret af myndighederne og militæret. De skulle beskytte menneskerne, men ikke forurolige dem, og derfor blev de allerede dengang mere eller mindre skjult for offentligheden. Hemmeligholdelse og pigtråd afskærmede nogle af dem, andre var synlige og tilgængelige for offentligheden, men næsten ingen kendte til deres funktion.

Derfor er det i dag nemt for menneskene, at glemme disse rester af Den Kolde Krig. Det er først og fremmest private, der arbejder på at bevare og dokumentere de pladskrævende objekter og således bevarer erindringen om en krigerisk tid uden krig. Fire af dem, som på baggrund af helt forskellige motivationer beskæftiger sig med emnet, kommer til orde i udstillingen. De fortæller om scenarier fra Den Kolde Krig, men også om helt personlige – gode og uhyggelige – barndoms- og ungdomserindringer.