Kål-, æble- og blomsterhaver
Landlige husmandshaver i Slesvig-Holsten
I sin særudstilling "Kål-, æble- og blomsterhaver – landlige køkkenhaver i Slesvig-Holsten" beskæftiger Molfsee Frilandsmuseum sig med køkkenhavens udviklingshistorie og den skiftende sociale og økonomiske betydning af havebrug på landet. Hovedfokus ligger på perioden mellem 1900 og 1970.
Emnet køkkenhaver har gennem århundreder været tæt forbundet med de landlige husholdningers ønske om at være selvforsynende. Hvad blev der plantet (grønt, frugt eller krydderurter) og i hvilke mængder? Hvordan opbevarede og konserverede man de afgrøder, som ikke blev spist med det samme? Blev overskydende udbytte givet videre, f.eks. til værdigt trængende? Hvilken rolle spillede blomster og pyntetræer? Hvordan var haverne opdelt? Hvordan forandrede haverne sig med tiden? Var der regionale forskelle? I hvor høj grad påvirkede klosterhaver, herskabshaver, præstehaver og skolehaver den landlige havekultur i de foregående århundreder?
Særudstillingen Kål-, æble- og blomsterhaver besvarer disse og flere andre centrale spørgsmål. Andre aspekter omfatter årstidens forskellige haveopgaver. Og hvorfor var for det for det meste kvinder, der var ansvarlige for haven – og hvor havde de den fornødne viden fra? Herudover kommer særudstillingen rundt om hvornår og på hvilken måde, de økologiske arbejdsprocesser spillede en rolle, og hvordan man tidligere gødede jorden og bekæmpede skadedyr.
Køkkenhaver – meget mere end en vej til selvforsyning
Haven som rekreationssted er ligeledes et tema for udstillingen. Lysthuse, grotter og gangstier samt kunstfærdigt udformede hække og pyntebede er kun enkelte eksempler på de stilmæssige elementer, der er blevet brugt til at ophæve haven fra ren nyttebrug til også at være en rekreationens oase, og ikke mindst iscenesætte ejeren over for omverdenen. Sidst men ikke mindst beskæftiger udstillingen sig med typiske klicheer og det ofte anvendte, men problematiske begreb "bondehave".
Hoveddelen af udstillingen "Kål-, æble- og blomsterhaver" kan ses i det imponerende bondehus fra Arentsee i Wilstermarsch. Herudover formidles de forskellige havetyper på anskuelig vis, nemlig i form af ti udstillingshaver anlagt efter historisk forbillede. Her kan man se de havetyper, der var typiske for de landlige dele af Slesvig-Holsten på denne tid. Endelig gøres der ligeledes brug af andre relevante landskabselementer rundt omkring på museumsområdet.
Udstillingspræsentationen baserer sig hovedsageligt på udstillingsgenstande fra det såkaldte LandFrauen-arkiv, en art husholdningsforening for landbokvinder. Disse udstilles dog sammen med øvrige genstande fra Molfsee Frilandsmuseet, for derigennem at belyse emnet bedre.
Udstillingssteder:
Hovedudstilling i bondehuset fra Arentsee, hus nr. 66 (havehus), hus nr. 44, alle ti museumshaver, en børne-have, seks objekter rundt omkring på museumsområdet.
Kurator: Dr. Ulrike Looft-Gaude
Udstillingsprojektleder: Dr. Nils Kagel